København, der havde stræbt efter at blive verdens første "carbon-neutrale" hovedstad, opgav det "storslåede" mål.
Den 24. august udtalte Københavns borgmester Sophie Annoson offentligt, at København midlertidigt vil opgive målet om at opnå CO2-neutralitet inden 2025.
"Det er meget irriterende, at vi ikke vil være i stand til at [opnå CO2-neutralitet] i 2025. Jeg er virkelig ked af det," sagde Annoson til den danske tv.
For at nå målene for CO2-neutralitet planlægger Amager Island Ressource Center, en miljøvirksomhed dedikeret til at reducere kulstofemissioner, ifølge Annoson at bygge et forbrændingsanlæg i København, der opfanger noget af det kuldioxid, der udledes under forbrændingsprocessen og komprimerer det. . Opbevares under jorden, der driver mål for CO2-neutralitet.
Københavns CO2-neutralitetsmål er dog blevet sat i bero, da egenkapital ikke kan opfylde statens finansieringskrav til CO2-opsamling og -lagring.
Dette resultat er svimlende. København, der allerede i 1970'erne er gået ind på grøn og bæredygtig udvikling, har altid været langt foran i tempoet med global "kulstofneutralitet".
I 2009 fremsatte København målet om at bygge verdens første "carbon-neutrale" hovedstad i 2025. Samme år blev det gennem Københavns Klimaplan foreslået at reducere CO2-udledningen med 20 procent i 2015 sammenlignet med 2005. Denne opgave blev afsluttet før tidsplanen i 2011.
Københavns Byråd vedtog i 2012 Klimaplanen København 2025, som formulerede en række planer for verdens første "kulstofneutrale" hovedstad i 2025. Den fokuserer hovedsageligt på energiforbrug, energiforsyning, grønne rejser og andre store aspekter, bl.a. energisk udvikling af grøn vedvarende energi såsom vindenergi, opmuntring af borgere til at vælge grønne rejser og fremme grønne bygninger og andre 50 specifikke projekter.
Indtil videre er Københavns CO2-udledning reduceret med 80 procent i forhold til 2009.
Faktisk er Danmark ikke alene om at ændre sit CO2-neutralitetsmål. Tidligere havde Tyskland annulleret sit klimamål om at "opnå CO2-neutralitet i energiindustrien inden 2035" i sit lovudkast, der skal ændres. Mål".
Det er dog værd at bemærke, at Tysklands klimamål ikke har planer om CO2-neutralitet i 2035, og det officielle emissionsreduktionsmål er CO2-neutralitet i 2045. Derudover er 2035-målet 100 procent vedvarende energiproduktion, hvilket primært er målet for strømforsyningssiden.
Derfor bør Tyskland for at være præcis opgive sit 2035-mål om 100 procent grøn elektricitet.
For at gøre ondt værre har Tyskland også annonceret genstart af termisk energi, mens det opgiver sit grønne mål for 2035. Den 19. juni meddelte den tyske forbundskansler og økonomiminister Robert Habeck, at Tyskland vil genstarte kulfyrede kraftværker; Hayden-kulkraftværket i Root-regionen genstartes den 29. august og forventes i første omgang at være i drift indtil udgangen af april 2023, hvilket er med til at afhjælpe den energimangel, som Tyskland står over for denne vinter.
Nogle mennesker mener, at den europæiske energikrise forårsaget af konflikten mellem Rusland og Ukraine ikke er blevet lindret, og flere og flere lande vil genstarte termisk energi i fremtiden, og de ovennævnte sager om at opgive og suspendere CO2-neutralitetsmålet vil også øge.