Den 14. september foreslog Europa-Kommissionen nødintervention på det europæiske energimarked for at lette den seneste kraftige stigning i energipriserne.
Solcelleanlæg i hele EU kan blive underlagt midlertidige indkomstlofter i henhold til et nyt forslag, der har til formål at hjælpe energiforbrugere med at sænke deres elregninger.
De vigtigste foranstaltninger foreslået af Europa-Kommissionen omfatter: Medlemsstaterne reducerer elforbruget med mindst 5 procent i perioder med spidsbelastning af elforbruget og reducerer den samlede efterspørgsel efter elektricitet med mindst 10 procent inden den 31. marts 2023; Elproduktionsselskaber er begrænset til €180/MWh; der pålægges en skat på mindst 33 procent på overskud genereret af olie-, gas-, kul- og raffineringssektoren.
Europa-Kommissionen foreslår midlertidige indtægtslofter for marginale elproduktionsteknologier med lavere omkostninger, såsom vedvarende energi, atomkraft og brunkul, der leverer elektricitet til nettet til en lavere pris end de dyrere prisniveauer fastsat af marginalproducenter.
Europa-Kommissionen sagde, at disse marginale producenter "har tjent betydelige indtægter", da gasfyrede kraftværker øger engrospriserne på el.
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde i sin State of the Union-tale den 14.: "Disse virksomheder tjener indtægter, som de aldrig har overvejet eller endda drømt om."
Udvalget anbefaler at begrænse marginale indtægter til €180/MWh ($180/MWh) inden den 31. marts 2023 og siger, at dette vil give producenterne mulighed for at betale for deres investeringer uden at gå på kompromis med investeringer i ny kapacitet og driftsomkostninger.
Kristian Ruby, generalsekretær for elindustriens organ Eurelectric, sagde imidlertid, at de foreslåede foranstaltninger til at begrænse indtægterne for vedvarende energi- og lavkulstofproducenter "har potentialet til at skade investorernes tillid".
Ifølge EU-Kommissionens prognose vil EU's medlemslande kunne tjene op til 117 milliarder euro om året på loftstiltagene, hvor overskydende indtægter fordeles til de endelige elforbrugere, der er påvirket af høje elpriser.
Disse indtægter kan derefter bruges til at yde indkomststøtte, skatterabatter, investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller dekarboniseringsteknologier, sagde Europa-Kommissionen.
Forslagene angiver, at loftet bør begrænses til markedsindtægter og udelukke bruttoproduktionsindtægter, såsom dem fra støtteprogrammer, for at undgå en væsentlig indvirkning på projektets oprindelige forventede rentabilitet.
Ifølge brancheorganet SolarPower Europe, mens solcelleanlæg også er inkluderet, beskytter indtægtsloftet solcelleanlæg, der ikke kan generere yderligere overskud på elmarkedet, såsom dem, der understøttes af feed-in tariffer, kontrakter om forskelsbehandling og elkøbsaftaler fra virksomheder. station.
Medlemslandene har dog potentiale til at indføre yderligere lofter uden EU-godkendelse. "Dette skaber en høj grad af usikkerhed for investorer og bringer EU-markedets integritet og enhed i fare," siger Naomi Chevillard, chef for regulatoriske anliggender hos SolarPower Europe. Europa-Kommissionen bør fastsætte et europæisk benchmarkniveau for det nye loft. "
For at undgå for store administrative byrder foreslog Europa-Kommissionen, at medlemslandene skulle have lov til at udelukke elproduktionsanlæg med en kapacitet på mindre end 20 kW fra indtægtsrammeforanstaltninger.
Europa-Kommissionen har også foreslået såkaldte "midlertidige solidaritetsbidrag" til dækning af overskud fra aktiviteter i olie-, gas-, kul- og raffineringsindustrien, der ikke falder inden for den marginale indtægtsramme.
Dette vil blive indsamlet af medlemslandene baseret på 2022-overskud, som er steget med mere end 20 procent i gennemsnit over de foregående tre år. Indkomsten vil blive omfordelt til energiforbrugere, især udsatte husholdninger, hårdt ramte virksomheder og energiintensive industrier. Solidaritetsbidrag fra mineralsektoren vil gælde inden for et år efter ikrafttrædelsen og forventes at generere omkring 25 milliarder euro i offentlige indtægter.
Da EU står over for et alvorligt misforhold mellem energiudbud og -efterspørgsel, anbefaler Europa-Kommissionen desuden, at medlemslandene stræber efter at reducere den samlede efterspørgsel efter elektricitet med mindst 10 procent inden den 31. marts 2023.
EU's klimapolitiske chef, Frans Timmermans, sagde, at energikrisen "viser, at tiden med billige fossile brændstoffer er forbi, og at vi er nødt til at fremskynde overgangen til hjemmelavet vedvarende energi."