Sidste år høstede "hybride" kraftværker over hele USA meget, takket være faldende batteripriser og vækst i elproduktion fra en række vedvarende kilder, ifølge en ny rapport fra Lawrence Berkeley National Laboratory. Hybridkraftværker er kraftværker, der kombinerer flere forskellige typer elproduktion, såsom vind og sol, eller kombinerer elproduktion og lagring.
Ved udgangen af 2021 er der næsten 300 hybridanlæg i drift i hele USA, med en kombineret produktionskapacitet på næsten 36 GW og lagerkapacitet på 8,1 GWh, sagde laboratoriet. Sammenlignet med sidste år tilføjede USA 74 nye hybridkraftværker, hvoraf 67 kombinerer solceller og energilagring. Ved udgangen af 2021 er den samlede amerikanske produktionskapacitet 1.143 GW, hvoraf 3 procent vil komme fra hybridkraftværker. Rapporten sporer drift og foreslåede hybridkraftværker sammen med omfattende data om elkøbsaftaler (PPA'er). Rapporten udelukker "virtuelle" hybridkraftværker, der ikke er samplacerede, samt små kraftværker med en kapacitet på under 1 MW.
"Photovoltaic plus storage" er den klassiske konfiguration af hybridkraftværker sidste år: "PV plus storage"-kraftværker har dobbelt så meget batterikapacitet (7GWh) som stand-alone energilagringsanlæg (3,5GWh). Denne type hybridkraftværk kan findes overalt i USA, men de større værker er hovedsageligt placeret i mere solrige områder som den amerikanske vestkyst (især Californien), Texas og Florida.
Mens "PV plus storage"-konfigurationen har fungeret godt, har næsten 20 andre konfigurationer af hybridkraftværker slået igennem, herunder nogle, der kombinerer komponenter af fossilt brændstof. Interessant nok dominerer "PV plus lagring" i et hybridt elproduktionssystem med generatorlager med hensyn til antallet af kraftværker, energilagringskapacitet, forhold mellem energilagring og generatorkapacitet og energilagringsvarighed.
Dette viser, at kraftværker med "PV plus energilagring" kan levere både tilstrækkelig energi (vedligeholde stabil strømforsyning i periodiske perioder, hvor vedvarende energi ikke kan generere elektricitet) og tilstrækkelig strøm til energiarbitrage (købe elektricitet i lav-spidsbelastningstider og tjene penge ved at levere strøm, når strømmen er tæt og dyr).
Data fra kraftværker under udvikling tyder på, at boomet i hybridanlæg sandsynligvis vil fortsætte: Rapporten fastslår, at ved udgangen af 2021 vil mere end 670 GW energi i USA komme fra solcelleanlæg, hvoraf 42 procent vil komme fra hybridplanter. Med hensyn til vindkraftproduktion ligger den på andenpladsen med 247 GW elproduktionskapacitet, hvoraf kun 8 procent kommer fra hybridkraftproduktion, og det meste kommer fra "vindkraft plus energilagring" elproduktion. Det er dog værd at bemærke, at mange af de foreslåede hybridkraftværker endnu ikke er i kommerciel drift.
Derudover påpegede rapporten også, at selvom omkostningerne ved "PV plus storage" strømkøbsaftaler falder over tid, er de udjævnede omkostninger til elektricitet steget for nylig, hvilket kan afspejle stigningen i forholdet mellem batteri og solcellekapacitet. Og den voksende krise i den globale forsyningskæde.
Selvom Australien halter bagefter med hybridkraftværker, fortsætter dets kapacitet med at vokse: i april startede landets største hybridkraftværk (Port Augusta Renewable Energy Park) officielt produktion, mens Asian Renewable Energy The Center Project (AREH), stadig i planlægningsstadier, er et foreslået gigantisk kraftværk, der skal levere omkring 40 procent af Australiens samlede elproduktion, med fossilbrændstofgiganten BP, der har en ejerandel på 40,5 procent i projektet.