Mens verden fortsætter med at fremme udviklingen af grøn energi og reducere kulstofemissionsintensiteten, har den indiske regering lavet en række vigtige instruktioner til den grønne energisektor i 2023-2024-budgettet. Regeringen har oplistet flere initiativer relateret til grøn energi, såsom grønne biler, grønt landbrug, grønne bygninger og grønne maskiner, for at nævne nogle få.
Derudover vil den indiske regerings vægt på grøn energi som det roterende formandskab for G20 have større indflydelse. Dette budget viser Indiens utrættelige indsats for at udvikle ren og grøn energi.
1/India National Green Hydrogen Program
Den indiske regering har gjort det klart, at landet lægger stor vægt på overgangen til en kulstoffattig økonomi og på at minimere landets afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Derudover har den indiske regering afsat 197,000 crore til den nationale grøn brintenergiplan for at hjælpe Indien med at "indtage teknologi og markedslederskab i denne solopgangsindustri". Ifølge budgettet har den indiske regering også sat et højt mål om indenlandsk produktion på 500 millioner tons grønt brint om året inden 2030.
Girish R. Tanti, næstformand for Suzlon Energy, sagde, at budgettet er af stor betydning for Indiens vedvarende energiindustri. Indien har afsat 350,000 crore Rs til en grøn energiomstilling, et positivt skridt, der viser Indiens engagement i en bæredygtig fremtid.
Han påpegede også, at den indiske regering er forpligtet til at fremme udviklingen af vedvarende energi, hvilket er meget beundringsværdigt, og dette initiativ er afgørende for at reducere kulstofemissioner og afbøde virkningerne af klimaændringer. Den Nationale Grønne Brintplan vil hjælpe os med at nå vores mål om netto nul-udledning.
Indiens ministerium for olie og gas vil have prioriteret adgang til kapitalinvesteringer på Rs 35,000 crore for at understøtte netto nul-mål, energisikkerhed og energiomstilling.
"Dette budget skaber sunde incitamenter til at støtte lav-kulstofudvikling," skrev Anjali Bansal, grundlægger af Avaana Capital, et tidligt venturekapitalfirma dedikeret til klimateknologi. "Fremme bæredygtig vækst i Indien." , Der er behov for incitamenter for at drive investeringer i teknologi og innovation til gavn for mennesker og planeten. Vi støtter større investeringer i energiomstilling, især grøn brint og affald-til-energi, som vil bidrage til Indiens energiuafhængighed. PRANAM Center for Planlægning og Bio-Input vil tilskynde til vedtagelse af bæredygtige og regenerative landbrugsmetoder. Den grønne kreditordning vil give tiltrængt midler til at understøtte overgangen til en bæredygtig økonomi. En gunstig tarif på lithium-ion-batterier vil yderligere booste elbilindustrien og bidrage til at drive dekarboniseringen af transport- og logistiksektoren. En række tiltag i Budget 2023 vil yderligere styrke Indiens position som global klimaleder og fremme inklusiv bæredygtig udvikling."
2/Indiens springende energiomstilling
Indiens energiefterspørgsel forventes at vokse eksponentielt i de kommende årtier på grund af det indiske markeds store størrelse og dets enorme potentiale for økonomisk vækst og udvikling. Derfor er overgangen til vedvarende kulstoffattig grøn energi for Indien afgørende for at opfylde energibehovene.
Indien planlægger at opnå 50 procent vedvarende energiproduktion i 2023 og opnå netto CO2-neutralitet i 2070. Indiens offentlige meddelelse om dette budget viser, at et vendepunkt i historien er kommet i jagten på grøn udvikling og bekæmpelse af klimaændringer.
3/ Udsigterne for Indiens vedvarende energisektor er lyse
Fra 2020 rangerer Indien på fjerdepladsen i verden med hensyn til installeret vedvarende energikapacitet og femteplads i verden med hensyn til solenergiproduktion. Indien har vist sig som et af verdens førende markeder for vedvarende energi.
Produktionskapaciteten for vedvarende energi i Indien er steget i de seneste år med en CAGR på 15,92 procent fra FY2016 til FY2022.
Kort sagt, gennem en massiv teknologisk transformation kombineret med den nyligt annoncerede 2023-budgetplan har Indien vist verden, at det er seriøst med at arbejde hen imod det globale mål om netto-nul-emissioner.