Den 16. marts annoncerede Europa-Kommissionen lovforslagene til Net Zero Industry Act og Key Raw Materials Act, i håb om at fremme lav-kulstofudviklingen af EU's industrier, styrke lokale forsyningskæder og give EU mulighed for at lede den grønne industri. revolution.
Fra at støtte lokale industrikæder til at beskytte vigtige råmaterialer, er disse to lovforslag ikke kun et svar på den amerikanske lov om inflationsreduktion, men også nøgleelementer i den foreslåede EU Green New Deal industriplan.
Hvad er hovedindholdet af de to lovforslag? Hvad er baggrunden for introduktionen? Hvilken indflydelse vil det have på relaterede industrier i Kina? Disse spørgsmål fortjener et nærmere kig.
Vægt på lokal produktionskapacitet
Fra et indholdsmæssigt perspektiv fokuserer "Net Zero Industry Act" på at forbedre den lokale produktionskapacitet i EU's netto nul industri, og "Critical Raw Materials Act" fokuserer på at sikre opstrøms nøgleindustrier i EU's netto nul industri, digital teknologi, forsvarsindustri, rumteknologi og andre strategiske sektorer. Forsyningen af råvarer er sikker.
I øjeblikket importeres en tredjedel af EU's elektriske køretøjer, batterier og de fleste af dets solcellemoduler fra lande uden for EU, hvoraf de fleste har oprindelse i Kina. I de seneste to år har EU's oprindelige fordelagtige industrier som ventilatorudstyr og varmepumper også oplevet problemer som faldende konkurrenceevne og indsnævring af teknologiske kløfter.
Net Zero Industries Act søger derfor at opskalere produktionen af rene teknologier i EU i et forsøg på at løse ovenstående problemer og sikre, at disse industrier er tilstrækkeligt forberedte på overgangen til ren energi. EU planlægger, at lokal (strategisk) kulstoffri teknologiproduktionskapacitet i 2030 skal kunne opfylde 40 procent af EU's behov.
Nøgle nul-kulstofteknologier inkluderet i Net Zero Industry Act omfatter: solcelleanlæg og solvarme, onshore og offshore vindkraftteknologier, batterier og energilagring, varmepumper og geotermisk energi, brintelektrolysatorer og brændselsceller, biogas, biomethan, kulstoffangst og lagringsteknologier (CCS) og netteknologier. At være med i lovforslaget betyder, at disse teknologier kan opnå støtte på politisk niveau samt finansiel og finansiel støtte såsom tilskud, finansiering og finansielle garantier.
En anden "Key Raw Materials Act" foreslår, at EU skal opnå mere end 10 procent af det årlige forbrug af strategiske råvarer lokalt, mere end 40 procent af lokal forarbejdning og mere end 15 procent af lokal genanvendelse i 2030. Hvert strategisk råmateriale kommer fra Andelen af et enkelt importland må ikke overstige 65 procent af EU's årlige forbrug.
Lovforslaget indeholder 34 nøgleråvarer, hvoraf de fleste er mineralske aktiver. Disse råvarer anses for at være af strategisk betydning for EU's økonomi og indebærer høje forsyningskæderisici. Ifølge lovforslaget vil Europa-Kommissionen behandle afhængigheder ved at diversificere materielle kilder.
Blandt de vigtigste råmaterialer, som lovforslaget fokuserer på, er lithium, kobolt og nikkel nøgleråmaterialer til produktion af lithiumbatterier, og sjældne jordarter kaldes industrielle vitaminer, som har fremragende magnetiske, optiske og elektriske egenskaber og kan bruges i rumfart , nationalt forsvar, vindkraft og nye energikøretøjer. og andre felter.
Ved lanceringen af lovforslaget pegede en EU-talsmand på status for leveringen af nogle råvarer. 63 procent af verdens kobolt udvindes i Den Demokratiske Republik Congo og raffineres derefter i Kina; 97 procent af EU's magnesiumforsyning kommer fra Kina; 100 procent af de sjældne jordarter, der bruges i permanente magneter på verdensplan, er raffineret i Kina; 71 procent af EU's platingruppemetaller fra Sydafrika; 98 procent af EU's boratforsyning kommer fra Tyrkiet.
Lovforslaget hævder, at EU er meget afhængig af mange tredjelande for vigtige råvarer. Sammen med overgangen fra den globale økonomi til en digital og grøn økonomi er den globale efterspørgsel efter disse nøgleråvarer vokset, hvilket yderligere bidrager til sårbarheden i EU's forsyningskæder.
Ud over at begrænse importen forenkler lovforslaget også licenseringsprocessen for vigtige EU-råvareprojekter. Lovforslaget foreslår, at EU kan udpege visse nye miner og forarbejdningsanlægsprojekter som strategiske projekter. Strategiske mineprojekter vil blive licenseret inden for 24 måneder, og behandlingsfaciliteter vil blive licenseret senest inden for 12 måneder.
Derudover vil Europa-Kommissionen styrke udviklingen af banebrydende teknologier til vigtige råvarer, herunder etablering af storskala kompetencepartnerskaber for nøgleråvarer, etablering af reserver, hvor forsyningen er i fare, etablering af råstofkollegier, og styrkelse af arbejdsstyrken i vigtige råmaterialeforsyningskæder, kvalifikationsforbedring.
Hvad er virkningen af "inflationsreduktionsloven" på Kina?
I august 2022 promulgerede USA "Inflation Reduction Act", der giver subsidier og skatteincitamenter til en værdi af 369 milliarder USD til grøn teknologi. Lovforslaget er den mest betydningsfulde klimalovgivning i USA's historie, hvilket medfører mange investeringer i amerikansk produktion. I ugerne efter lovforslaget blev vedtaget, har nogle virksomheder annonceret en samlet omkring 28 milliarder dollars i nye investeringer i USA i produktion af elektriske køretøjer, batterier og solceller.
EU mener, at lovforslaget udgør en forskelsbehandling af EU's elektriske køretøjer, batterier, vedvarende energi og energiintensive industrier og vil have en negativ indvirkning på de europæiske industriers konkurrenceevne og investeringsbeslutninger.
Efter pres fra forskellige europæiske branchesammenslutninger og virksomheder besluttede Europa-Kommissionen at træffe foranstaltninger for at sikre sig mod den amerikanske Inflation Cutting Act.
At dømme ud fra hensigten med ovennævnte tiltag skal de to lovforslag på den ene side støtte søjlelav-kulstofindustrierne i Europa og på den anden side at sikre forsyningen af råvarer ved kilden til industrikæden og sikre bæredygtig udvikling af relaterede industrier.
Dette betyder dog også, at EU har fastsat tærskler for import af kulstoffattig industrirelateret udstyr og vigtige råvarer, hvilket reducerer importefterspørgslen og samtidig skærper konkurrencen om globale nøgleressourcer med begrænsede trin.
På nuværende tidspunkt er Kina en vigtig eksportør af vindmølleudstyr, fotovoltaisk udstyr, lithiumbatterier og vigtige råmaterialer i verden. Inden for netto nul-industrien kommer mere end 90 procent af EU's fotovoltaiske wafere og komponenter og mere end 25 procent af elektriske køretøjer og batterier fra Kina. Inden for nøgleråmaterialer kommer 97 procent af EU's magnesium og 100 procent af de sjældne jordarter, der bruges i permanente magneter, fra Kina.
Hvis disse to lovforslag implementeres, kan de påvirke eksporten af relaterede produkter fra Kina. På den anden side kan nogle kinesiske virksomheder med teknologiske fordele inden for industrier og nøgleråmaterialer også investere direkte i Europa.
Nogle forskere påpegede dog, at ligesom problemerne i "Inflationsreduktionsloven" var handelsprotektionismen og nogle tilskudsforanstaltninger i de to lovforslag i strid med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler om ikke-diskrimination. Forskere fra den europæiske tænketank Bruegel skrev, at de to udkast går tilbage til perioden med den fejlslagne industrielle revitaliseringsplan i 1960'erne.
"EU står over for geopolitiske udfordringer og bør fremskynde sin grønne omstilling, hvilket kan retfærdiggøre nogle ukonventionelle EU-politikker såsom subsidier og konkurrencefremmende industripolitikker. Men disse faktorer kan ikke retfærdiggøre direkte protektionisme og regeringsindgreb."
Tidligere, da USA udsendte "Inflation Reduction Act", anklagede EU-politikere og højtstående embedsmænd fra Europa-Kommissionen USA for dets handlinger, idet de mente, at loven gav offentlige tilskud til virksomheder, der driver produktionsaktiviteter i USA, hvilket skadet europæiske virksomheder. interesser og manglende respekt for WTO-reglerne.
EU's finansministre sagde på et møde, at subsidier i loven om inflationsreduktion diskriminerer EU's bilindustri, vedvarende energi, batteri og energiintensive industrier og har en betydelig indvirkning på EU's industrielle konkurrenceevne og investeringsbeslutninger. USA ignorerer EU's bekymringer over dette lovforslag, som vil gøre EU tilbøjelig til at træffe tilsvarende gengældelsesforanstaltninger.
Efter at de to lovforslag blev fremsat, har de tiltrukket sig modstand fra mange partier. Udover den europæiske tænketank Bruegels kritik af EU's statsindgreb, skrev en reporter fra det amerikanske medie Politico også en artikel, der påpegede, at for at kunne konkurrere med Kina og USA i lav-kulstofindustrien tabte EU bl.a. princippet om frihandel og sætte et nyt mærke på EU-embedsmænd. Stop med at brænde kul, og skift til brændende principper."
På nuværende tidspunkt er de to lovforslag forelagt Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene. De endelige lovgivningsmæssige resultater mangler endnu at blive drøftet i Europa-Parlamentet og forskellige lande, og der er stadig store ændringer i lovforslagets indhold.