Energiforskningsinstituttet Rystad Energy forventer, at EU's 2030-mål for sol- og vindkraftproduktion overskrides.
Efter at have oplevet uroen på de europæiske energimarkeder i 2022, begynder regeringerne at fokusere på at opfylde langsigtede energibehov på en bæredygtig og sikker måde. Det forventes, at vedvarende energiproduktion helt sikkert vil vokse eksponentielt, men høje andele af sol- og vindkraftproduktion har stadig problemer, der skal løses, såsom behovet for at håndtere netafsendelse og balancen forårsaget af pludselige stigninger i sæsonbestemt efterspørgsel.
I 2022, påvirket af udfaldet af Ruslands naturgasrørledning til Europa, afbrydelsen af fransk atomkraft og lav vandkraftproduktion i Europa, nåede de europæiske elpriser et ultrahøjt niveau på mere end 700 euro pr. megawatttime. Dette har fået regeringer over hele verden til at ofre bæredygtig udvikling og vende sig til kul til elproduktion igen for at sikre energisikkerhed. Data viser, at den europæiske kulfyrede elproduktion steg med 5 % i 2022 sammenlignet med samme periode sidste år.
Den europæiske energikrise giver dog også mulighed for at udvikle nye normer. Tag Den Europæiske Unions REPowerEU-plan som et eksempel, der øger målet om vedvarende energiproduktion fra 40 % til 45 % af den samlede elproduktion i 2030. Opbygning af mere vedvarende energiproduktionskapacitet vil bidrage til at fremskynde EU's CO2-neutralitetsmål og samtidig mindske afhængigheden af importerede brændstoffer. Ved udgangen af dette år forventer Rystad Energy, at EU vil nå op på 211 GW installeret solcellekapacitet og 214 GW vindkapacitet. Vind- og solenergiproduktion vil udgøre 31 % af EU's elproduktion, og EU's samlede elproduktion forventes at nå op på 3.019 terawatttimer (TWh) i 2023.
Ydermere er de udjævnede omkostninger til elektricitet (LCOE) til solceller og landvind i Europa faldet til omkring €50 pr. MWh, det halve af LCOE for naturgas og kulfyret kraft. Fra et økonomisk perspektiv er det mere økonomisk at bygge ny sol- og vindkraft end at fortsætte med at bruge eksisterende naturgaskraftværker.
Det anslås, at i 2030 vil den installerede kapacitet for solcelleenergiproduktion nå op på 490 GW, og den installerede vindkraftkapacitet vil nå 375 GW. Inden da vil vind- og solenergiproduktion tegne sig for 53 % af EU's samlede elproduktion, hvilket overstiger det mål på 45 %, som REPowerEU har foreslået.
Naturligvis skal nyinstalleret elproduktionskapacitet til vedvarende energi ikke kun erstatte en del af elproduktionen af fossile brændstoffer, men også være i stand til at imødekomme det forventede nye elbehov. Efterspørgslen efter elektricitet forventes at vokse med en sammensat årlig vækstrate (CAGR) på 2% over de næste 30 år.
Samtidig er udsendelseskapacitet afgørende for at sikre langsigtede pålidelige elsystemer og balancere og understøtte den fluktuerende natur af sol- og vindproduktion. Til en vis grad kan batterienergilagringssystemer (BESS) give denne balanceringsevne, men udviklingen af batterienergilagringsteknologi skal forbedres for at gøre den mere priskonkurrencedygtig. Fordi de nuværende gennemsnitlige udjævnede omkostninger ved energilagring (LCOS) pr. MWh er €135, hvilket er dyrere end eksisterende gasfyrede kraftværker.
Det anslås, at BESS's installerede kapacitet forventes at stige til 55 GW i 2030 og 418 GW i 2050. Batterilagring af disse kapaciteter kan dog stadig ikke opfylde alle de forventede krav til denne proces. Derfor vil den også blive suppleret med naturgasproduktion, især i Europas vinterperiode, hvor energiefterspørgslen er høj. Som følge heraf vil disse kraftværker skulle modtage kapacitetstilskud for at forblive i drift på trods af lave udnyttelsesgrader til naturgasproduktion, og de vil også skulle fortsætte med at bruge underjordiske gaslagerfaciliteter for at imødekomme sæsonbestemt efterspørgsel.